Jeg har været rigtig god til at holde det hemmeligt. Faktisk har jeg holdt det så hemmeligt så længe, at jeg slet ikke regnede det med til mine hemmeligheder (som er små, og mindre interessante (så I går ikke glip af noget)), og jeg har endnu mindre tænkt over hvad og hvorfor jeg gjorde det.
Sagen er, at jeg har haft SINDSYGT lyst til at få børn lige så længe jeg kan huske. Det har faktisk været mit primære mål, måske altid. Og jeg har ikke sagt det til nogen.
Jeg kan stadigvæk ikke finde ud af, hvad der fik mig til at holde mund. Gennem mine tidlige studieår. Da jeg først havde slået mig sammen med min dejlige kæreste. Under det halve år han var i militæret (værnepligten skulle jo overstås), hvor jeg var ved at gå til i længsel (både efter ham og at være tre). Og i de måneder, hvor det endelig blev tid til at prøve og få.
Alle i min omgangskreds, venner, kolleger og den nærmeste familie, blev godt og grundigt overraskede og havde ikke set det komme. Om fem måneder og 8 dage (og hvad der ellers skal gå), kommer en lille pige og skal bo hos os. Ufatteligt.
Desværre må jeg sande, at gamle vaner ikke let ændres, og jeg ikke rigtigt kan overbevise mig om, at børn, og særligt lysten til dem, ikke rigtig er tabu. Og man gerne må fortælle.
-Så nu øver jeg mig. Her på nettet. På at fortælle alt det trivielle, det folk forventer og det der er hørt før og som alle andre gravide sikkert også beretter om. Fortælle alt hvad jeg vil. (For man kan jo bare lade være med at læse).
Og jeg vil virkeligt gerne dele med jer. For der er så meget Fantastisk og Smukt. Og det bliver sikkert klichefyldt og fyldt af gentagelser. Men det er altså også virkeligt Spændende at være med til at lave et nyt menneske. Selvom andre har gjort det før. Jeg er helt Vild med det.
Så kære kommende onkler og "onkler", bedsteforældre og "bedsteforældre", oldeforældre, "tanter" og alle jer andre (og jeg har lyst til at skrive alle jeres navne, men det ville fylde alt for meget. Men dit navn, det er også på listen). Nu skal I høre om vores lille pige, som endnu er foster, og hvordan der går hos os.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar