De første måneder

De første måneder af min graviditet har jeg fortrængt, ærligt talt. Et par uger efter den første scanning (i uge 11), så jeg tilbage og opdagede at jeg næsten ingen erindringer havde fra månederne april og maj. At min graviditet (og mit liv i øvrigt) først var startet, efter jeg fik set det lille liv med egne øjne. Lidt ærgerligt at jeg i nettop disse måneder havde kørt et helt hold af studerende gennem deres øvelsestimer i molekylærbiologi (fik dog ret pæn kritik), og er også ret ærgerlig over at mine brødres konfirmation lå lige midt i det værste (det var noget med ikke at sætte sig ned af tude af udmattelse). Heldigvis er det bedre nu. Men jeg vil bare lige sige til dem der påstår, at det at være gravid ikke en sygdom: Jeg ved ikke hvilken graviditet de har haft (de var nok mænd), for det er fuldstændigt ligesom at være syg, bortset fra at det varer længede tid, og ikke berettiger til at blive hjemme under dynen, til man har det bedre.