Barsel, dag 1


I dag er min første barselsdag, da jeg nu officielt har barsel og rent faktisk også bliver hjemme. Sluttede i fredags med kage og det føles rart at pakke sine ting ned i skuffer og skabe i lab, men alligevel helt forkert at gå glip af morgenmødet med morgenmad i morges. Det er første gang jeg er stoppet et sted, hvor jeg rent faktisk skal tilbage igen (ikke som gymnasiet, efterskole osv). Og har det heldigvis ikke, som da jeg stoppede folkeskolen, efterskolen og gymnasiet, hvor jeg bare løb lettet væk så snart jeg kunne komme til det, og ikke så mig tilbage. Denne gang vil jeg gerne komme igen. Har spændende projekter i vente (redder verden fra tuberkulose, kræft og malaria) og en hel masse spændende ting at lære, for i lab er jeg stadig en nybegynder. 
Føler mig samtidig utrolig heldig over, at jeg får lov at sikke af i tolv måneder (med løn og uden sure miner). Tolv måneder til at prøve noget helt andet. Til at prøve noget nyt. Og til at være sammen med dem jeg allerhelst vil være sammen med. Glæder mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar