For Esther og jeg har de sidste måneder været præget at træning og en evig udforskning af grænser.
Siden det blev kendt at Hobitten kom i biografen den 12.12.12, har jeg håbet at jeg nåede at se den inden Esther kom. Det gik ikke, men sidste uge fik jeg den set alligevel. Jeg cyklede med lynets hast til biografen, løb ind, så film med blikket klistret til min mobiltelefon, og tog lige så forhastet hjem igen. At være væk fra det lille pus i fire timer var nok til, at det bedste ved filmen, var da jeg var hjemme igen. Esther klarede det noget bedre. Hun sov trygt med sin far ved hendes side, og vågnede frisk og klar op til mælk længe efter jeg havde fået pusten. Nu ved jeg hvor min grænse går.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar