Der kører et program på tv, hvor en engelsk barnepige tager til USA for at hjælpe forældre med børn "gone wild", som de siger. Og det er altid forældrene, der er problemet, aldrig barnet.
Vores største problem med Esther er at hun aldrig slapper af. Hun kører på som en orkan til hun er helt umulig af træthed. Og hun hader at falde i søvn. Vi må enten snyde hende i søvn med amning eller pakke hende i dynen og gå med hende til hun har skreget sig træt og sover. Vi spurgte vores sundhedsplejerske til råds, og hun synes vi skulle prøve at træne Esther til at ligge og slappe af i egen seng. Umuligt, sagde vi.
Vi prøvede samme dag. Esther blev lagt i seng, puttet i dynen og beroliget af en voksen som prøvede at lyde som om det her virkeligt var en god ide. Efter 10 stille minutter sov hun. Det samme gjorde hun de tre efterfølgende lure den dag. Nu, dagen efter, har hun netop gentaget succesen og sov efter 2 min. Vi må tage vores ord om vores umulige unge i os igen og overveje om det ikke bare var os, der var umulige i denne sammenhæng.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar