En Ny Vimmerby-baby

Esther har fået vuggestueplads, fra 16. september. En af de institutioner vi ønskede, lige på vejen op mod uni. Vi er heldige mest af alt. Men også skræmte. Heldigvis er det Kenneth, som har barsel alene i hele september, der skal aflevere og hente og indkøre. Jeg føler mig meget langt fra, at kunne give min baby fra mig.

Det er en stor institution. Med 78 børn under 3 år, fordelt på seks stuer. Esther skal på græshoppestuen. Det er et nyt hus, med en kæmpe have med frugttræer og gemmesteder og der er både en sandkasse og et jordhul til at grave i. Esther bliver vild med det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar